Generer leads med godt content

leadgenerering

En virksomheds bedste ven er kunder. Men det kan være svært at vide, hvor man finder sådan nogle henne. Nogle gange kan det endda være nemt at finde kunderne, men hvor de har svært ved at finde en selv. Her kommer leadgenerering ind i billedet. Her finder kunderne dig, og du får en måde at kontakte dem på, så I kan fortsætte et potentielt B2C eller B2B forhold.

Leadgenerering som strategi

Først og fremmest tænker du måske hvad pokker leadgenerering er for en størrelse. Helt kogt ned er det en betegnelse for at skabe kunder, hvor du tilmed har kontaktoplysninger på dem. Denne type kunde kaldes så et lead.
Leadgenerering kan gøres på flere måder, men den mest benyttede er uden tvivl et nyhedsbrev. Et nyhedsbrev er service, som en kunde kan tilmelde sig med sin e-mail, hvilket oftest gøres via virksomhedens egen hjemmeside via et salg eller en tilmelding. Herefter er det virksomhedens ansvar at skrive noget til kunderne, som vil give dem værdi og lyst til at købe noget af virksomheden. Og et nyhedsbrev kan indeholde rigtig mange forskellige ting. Det kan være aktuelle tilbud, nyheder om virksomheden der er relevante for kunden eller et personligt brev som tak for et eller andet.
Leadgenerering bruges til at finde ud af hvilke kunder, der virkelig er interesseret i virksomheden. Mange lokker med en kode på 10% af første køb, hvis man lige tilmelder sig nyhedsbrevet. Og det er en god måde at generere en masse leads på. Herefter er det meget vigtigt, at man skriver noget, som kunderne virkelig kan bruge til noget. For så skiller man fårene fra bukkene, og ender med de vigtigste leads.

Bliv mester i nyhedsbreve

Inden vi giver en lang liste i hvordan man skriver det perfekte nyhedsbrev, er det vigtigt at understrege at forskellige kunder kræver forskelligt indhold. Så hvad der måske passer Anne, passer måske ikke Bo. Vær konsistent med dit indhold, så du rammer præcis den type, du gerne vil. Her kan du eventuelt lave en persona, som er den ideelle type for dit indhold. For den bedste måde at få leadgenerering er ved at skrive det rette indhold og gøre den visuelt spændende.
Der er tilmed forskellige meninger om hvor mange, man skal sende ud i måneden. De fleste siger så længe dit indhold er godt, skal du sende op mod 4 om ugen.
Når du så har skrevet dit nyhedsbrev og fået det til at se lidt lækkert ud, skal du finde ud af, hvornår det skal sendes ud på dagen. Dette er meget individuelt, da forskellige typer kunder har forskellige behov. Nogle kan godt lide at få det serveret om morgenen, så de kan læse det til morgenmaden, men andre foretrækker at læse det efter aftensmaden. Her skal man prøve sig frem.
Leads er en god måde at holde en kunde fast i et forhold, hvor I begge får noget ud af det. Det gælder lidt trial and error, men leadgenerering kan virkelig være vejen frem.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *